Mange borgere havde glæde af Tryghedshotellet
Bent Larsen
Randers Kommunes tryghedshotel tog i 2014 imod i alt 304 gæster.
Tryghedshotel Randers har 9 pladser, der skal forebygge hospitalsindlæggelser og 6 aflastningspladser. Tryghedshotellet er beliggende på Kollektivhuset i lejede lokaler på 1. sal i den tidligere plejeafdeling på Viborgvej.
56 procent af gæsterne var mænd og gennemsnitsalderen var 78 år.
Tallene fremgår af en årsberetning fra Tryghedshotellet, som Randers Byråd mandag fik forelagt til orientering.
Den gennemsnitlige belægningsprocent på Tryghedshotellet var i 2014 på 81 procent.