Våde varer og hårpleje!

Lidt historie:

Spurvegården har navn efter en bondegård, som Jørgen Pedersen fik kongeligt skøde på i 1766. Bygningerne lå stort set hvor butikstorvet ligger nu - ned mod den store blodbøg, som siges at være det eneste, der er tilbage fra gårdens tid. Den 28. juli 1912 hærgede et voldsomt tordenvejr området – det varede tre fire timer, lynet slog ned, og det meste af gården brændte. Den næste ejer, Hans Chr. Jensen var sognerådsmedlem fra 1917-21 og i den periode var han en populær mand blandt ældre Hvidovreborgere, som kom i deres stiveste puds, når de skulle besøge ham i det nye stuehus. Én gang om måneden serverede han nemlig kaffe og brød - når de gamle personlig afhentede deres alderdomsunderstøttelse i Spurvegården. I dens storhedstid strakte Spurvegården med sine 95 tønder land sig vestpå på den anden side af Hvidovrevej. Udstykningen begyndte for alvor i 1920erne som følge af Hvidovres udvikling: bygning af Hvidovre Skole, anlæg af Hvidovrevej fra skolen til Vigerslev Alle. Den skiftede senere navn til Kettevejsskolen, Sønderkærskolen og nu Musikskole og Hvidovre Privatskole. Derudover ligger Risbjerg Kirke, boligkomplekset Rosenhøj, som oprindelig var kolonihaver, Hvidovre Hospital, motorvejen og i fremtiden Ringstedbanen på den oprindelige Spurvegårds jorder. I 1950 blev det areal, hvor gårdens bygninger og gårdsplads befandt sig udstykket til bebyggelsen ”Spurvegården”med 172 lejligheder og 11 forretninger. Tom Skifter, medejer af Cleyton Bodega har boet i Spurvegården siden indflytningen begyndte i 1952 og dermed praktisk taget hele sit liv. Han mener at kunne huske, at Dansk Presseforbunds lokaler i nr. 19 var ismejeri de første mange år og derefter blev udsalgssted for Frellsen Kaffe. Derudover har forretningen fungeret som avisdistribution, marskandiserbutik og de seneste år i helsebranchen med zoneterapeuten ”ZoneLone”. Butikstorvet har i de første mange år kunnet forsyne Spurvegårdens 3-400 beboere med alle fornødenheder: foruden ismejeri og hårsalon har der igennem tiderne været købmand, skrædder, slagter, delikatesse, kiosk, bager, grønthandler, Mirakelpriser – ”har du økonomisk sans, så stands”, danse- og gymnastikinstitut, møbelforretning og Skjold Burne ”den med tyren”. Bebyggelsen har kunnet sammenlignes med en selvforsynende landsby, beliggende som en enklave midt i Hvidovre Kommune med kirke og skole i umiddelbar nærhed og en velbeliggende kro: Cleyton. Den lå oprindelig på Hvidovrevej ved Textilmessen ca. ½ kilometer mod nord, grundlagt af cirkusartisten og rekommandøren Arthur Cleyton, f. Pedersen, som blandt mange andre cirkus- og artistjobs arbejdede sammen med professorerne Labri og Tribini på Dyrehavsbakken.

Mange stamkunder

Cleyton Bodega er områdets mødested. Flere er 2. generations stamkunder, der for manges vedkommende har boet i Spurvegården eller i hvert fald i Hvidovre hele livet, og som i al gemytlighed ser lettere overbærende på tilflyttere. Tom Skifter og Jeanette Rønning har i de sidste små 20 år ejet stedet, som de har sat deres helt personlige præg på. Cleyton fremtræder nærmest som et stykke brugskunst. Jeanette har malet borde, stole og taburetter med farverige motiver fra dyreverdenen: Leoparder, mariehøns og zebraer og derudover syet puder og hynder med mønstre, der matcher de samme dyr. Det skal ses! Tæt ved baren står det måske flotteste bord. Det og stolene omkring er malet sort med flot svungne gulddekoreringer – det er som oftest stamkunder, der sidder ved ”guldbordet”. Apropos guld - der har været et meget alvorligt udbrud af guldfeber på Cleyton – anfaldet varede 4-5 timer og guldgraverne, det vil sige indskyderne i værtshusets lottoklub blev meget feberhede – i begyndelsen af glæde. En majdag 2010 fremgik det nemlig af Ekstrabladet, at klubben havde vundet den store gevinst! Tæt på fem millioner kroner! Det ville give indehaverne af hvert lod lidt over 100.000 kroner hver. Flere havde ikke kunnet nøjes med èt – i blandt dem Tom og Jeanette, der havde fem lodder, og således var gode for en halv million - så længe det varede. Lottotallene blev tjekket i BT, som havde nøjagtig de samme som i Ekstrabladet. Men tipstjenesten satte efter 4-5 timers eufori en kæp i Cleytons lykkehjul. De to formiddagsblades lottotal var desværre ikke helt rigtige – fejlen var ikke deres, men stammede fra Ritzaus Bureau, der havde sjusket, og de fem millioner var med ét slag reduceret til godt 1500 kroner. Ritzau sendte senere en repræsentant til Cleyton. Han undskyldte og gav to omgange til lottoklubbens medlemmer. Billigt sluppet og ikke flatterende for journaliststanden. Men de bærer ikke nag, så journalister – også fra genboen Dansk Presseforbund er stadig velkomne på Cleyton. Den er bestemt et besøg værd!