Ny bygning til vuggestuebørn klar til rejsegilde
Bent Larsen
Til sommerferien står en ny bygning klar til at modtage vuggestuebørn ved Æblehaven i Ebeltoft.
Den nye bygning bliver på 437 kvadratmeter, og skal rumme to vuggestuegrupper. Dertil kommer 114 kvadratmeter overdækket udeareal.
Byggeriet til 7,5 millioner kroner forløber planmæssigt, og fredag den 20. marts er man klar til at holde rejsegilde.