Fortsæt til indhold

Udvalg ser på anvendelse af tilskud

Arkiv
Bent Larsen

Kultur og Fritidsudvalget i Randers Kommune har ønsket, at der bliver udarbejdet retningslinjer for tilskud til paraplyorganisationerne SIKR, Kulturelt Samvirke og BUSR.
Baggrunden er, at der er opstået tvivl om, hvilke udgifter der kan afholdes af tilskuddet, specifikt om det kan anvendes som tilskud til arrangementer i medlemsforeningerne.
I et forslag til retningslinjer, som Kultur og Fritidsudvalget skal behandle på mandag stilles der to alternative forslag, som medlemmerne skal vælge imellem.
Enten kan paraplyorganisationerne alene anvende tilskuddet til adminstration og tilbud rettet til alle medlemsforeninger, eller også kan den enkelte organisation tillige anvende en del af tilskuddet til at yde tilskud til arrangementer i medlemsforeningerne.