Fortsæt til indhold

Fulderik sparkede til patruljebil

Arkiv
Af Anne Andersen

Der findes mange måder at komme af med sine frustrationer på - nogle klogere end andre.
Således valgte en 24-årig mand torsdag sidst på eftermiddagen at rette sin vrede mod en politibil, som han tildelte tre spark.
Det gør man dog ikke ustraffet - betjentene i bilen fik fat i manden, og han er nu sigtet for hærværk.
Episoden fandt sted i Hospitalsgade, hvor patruljen var kaldt ud til noget tumult.
"Det viste sig at være nogle fulderikker, der tumlede rundt på stedet - da patruljen kom frem opløste det sig selv", fortæller Brian Abild fra lokalpolitiet i Kolding.