Fortsæt til indhold

18-årig kørte fra stedet

Arkiv
Rune Weitling

Klokken 11.26 torsdag kørte en 18-årig mand ind i en bil, der holdt parkeret i en p-bås i parkeringshuset i Nørrebrogade. Den parkerede bil blev herved skubbet over i en tredje bil.
I stedet for at stige ud og besigtige skader og efterlade navn og nummer m.m., så valgte den 18-årige mand dog at køre fra stedet.
En patrulje efterforskede dog sagen yderligere og fandt senere frem til den 18-årige mand, der nu kan se frem til en bøde og en sigtelse for at køre fra stedet.