Viceskole- og afdelingsledere kender nu deres kommende skoler
Dan Jensen
De kommende viceskole- og afdelingsledere i den ny skolestruktur i Randers Kommune har netop fået besked om, hvilken skole de efter 1. august skal indgå i lederteam på.
Viceskolelederne er primært udvalgt blandt de nuværende viceskole- og afdelingsledere.
De har alle været igennem et kompetenceafklaringsforløb og en samtale.
I alt er der indplaceret 25 viceskole- og afdelingsledere, og
tre stillinger er vakante, oplyser kommunen.
For kort tid siden blev de kommende skoleledere udnævnt, og i løbet af de næste dage bliver også SFO-lederne udpeget.