Fortsæt til indhold

Ligakamp kan bremse udtagelse til landshold

SønderjyskE vil ikke afgive Yasmin Sieljacks til U18-landshold på grund af ligakamp

Arkiv
Arkiv

SønderjyskE har som vi tidligere har skrevet fået tre spillere indkaldt til den kommende U18-landsholdssamling: Yasmin Sieljacks, Lea Hansen og Emma Friis.
Det er dog ikke sikkert, at Yasmin Sieljacks kommer med til samlingen.
"Vi vil gerne holde Yasmin tilbage," fortæller SønderjyskE-træner Olivera Kecman.
Landsholdssamlingen finder nemlig sted samtidigt med SønderjyskE's kamp mod FC Midtjylland onsdag aften.
Derfor er Olivera Kecman nu gået i dialog med landstræneren om at kunne beholde Yasmin Sieljacks.
I modsætning til A-landsholdet er der nemlig ikke kamppause, når ungdomslandsholdet er samlet.
"Det er jo også usædvanligt, at en 17-årig spiller som Yasmin er stamspiller på et ligahold," siger Olivera Kecman.