Fortsæt til indhold

Klodset tyv knuste bordlampe

Arkiv
Arkiv

En villaejer på Vejlevej fik sig en grim overraskelse i nat.
Klokken cirka 02.15 blev han vækket af lyden af en rude, der blev knust i villaen.
Om gerningsmanden er blevet lidt for befippet ved den kendsgerning, at der faktisk var nogen hjemme vides ikke, men i hvert fald har han forsøgt at række ind igennem den knuste rude for sat stjæle en bordlampe, men den smuttede fra ham og blev i stedet knust på gulvet, fortæller lokalpolitiet i Kolding.
Ejeren af villaen kunne efterfølgende se en mand stikke af fra stedet på en knallert, men yderligere signalement er der desværre ikke.