Partnerskabsaftale om tandlægehjælp til hjemløse
Dan Jensen
Siden 2010 har Randers Kommune tilbudt basal tandbehandling til kommunes mest udsatte borgere.
Tandlægeklinikken er indrettet i en bus, så behandlingen, der udføres af frivilligt fagpersonale, kan finde sted, hvor de udsatte befinder sig.
Bestyrelsen for foreningen Børsterne, der driver tandlægeordningen, og forvaltningen foreslår, at der nu indgås en partnerskabsaftale mellem Randers Kommune og foreningen. Formålet med aftalen er først og fremmest at sikre veldefinerede roller og betingelser for samarbejdet. '
Randers Byråd får en orientering om sagen i dag.