Fortsæt til indhold

Rotte lukker Fakta på Agtrupvej

Arkiv
Arkiv

Onsdag lukkede Fakta på Agtrupvej, da man fandt en rotte i butikken. Det skriver jv.dk
Torsdag ventede personalet på at kunne åbne butikken igen efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen.
Informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, fortæller til jv.dk, at personalet onsdag opdagede enten en rotte eller en mus i emballaget på lageret, og efterfølgende blev en skadedyrsbekæmper tilkaldt. Vedkommende fangede senere en enkelt rotte.

Der er ikke blevet fundet spor af flere skadedyr efterfølgende, og derfor forventer informationsdirektøren, at butikken i løbet af torsdag igen er klar til at åbne for kunder.