Worshop om ungeråd
Dan Jensen
Under overskriften ”Dit Randers, Dit Ungeråd” er alle unge mellem 15-25 år i Randers Kommune inviteret til en stor workshop i Arena Randers i morgen.
Formålet er at danne rammerne for et nyt projekt i Randers Kommune: Ungeråd Randers.
Hvordan valget skal afvikles, hvor mange der skal være med i det og hvad Ungerådet skal indebærer, det vides endnu ikke. Det er netop det workshoppen skal definere.
Alle mellem 15 og 25 år, bosiddende i kommunen, er velkommen til workshoppen. Det foregår i Arena Randers fra klokken 9 til 14.