Fortsæt til indhold

Beboer foretog civil anholdelse

Arkiv
Dan Jensen

En 45-årig mand er i formiddag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Randers sigtet for indbrud og forsøg på indbrud.
Indbrudstyven blev overrasket af en 46-årig mand, da han i går eftermiddag havde knust ruden i en kælderdør på Mariagervej i Randers. Den 46-åriges datter løb hen til døren hvorefter gerningsmanden stak af i retning mod Solsikkevej.
Kort tid efter, ikke langt derfra, på Violvej overraskede en beboer en gerningsmand, der var på vej ned i kælderskakten til hans villa.
Den 45-årige gerningsmand blev pågrebet foran kælderdøren inden han nåede at bryde ind. Husets beboer foretog en civil anholdelse af gerningsmanden, der altså nu er fremstillet i retten.