Hvem har set tyv med smalle ben?
En tyverialarm forhindrede i nat kl. 02.10 et indbrud på Damager i Ulkebøl.
Tyven forsøgte at bryde terrassedør op med hammer og skruetrækker, men han blev forstyrret af husets beboer, der vågnede på grund af tyverialarmen.
Husets beboer så tyven løber bort gennem stisystemet i retning mod spejderhytten, og han hørte kort efter en knallert blive startet.
Tyven beskrives som 170-175 cm høj, spinkel af bygning og smalle ben. Han var iført en grågrøn jakke med hætte og stramme bukser.
Politiet hører gerne fra vidner på telefon 114.
Der har også været indbrud på Egelykke i Vollerup i tidsrummet 23.30-00.45.
Her kom en tyv ind i huset ved at knuse en terrassedør med natursten. Der blev stjålet en iPad, en iPhone 6 samt fem sorte designerstole i model 7'eren. Husets ejer sov, mens indbruddet fandt sted.