Randers FC henter målmand i Australien
Henriette Klausen
Randers FC henter målmand i Australien.
Der er tale om den 22-årige målmand Jack Duncan fra den australske klub Perth Glory, der i vinters var på et to ugers træningsophold i Randers FC.
De to parter er nu blevet enige om en to-årig kontrakt gældende fra den 1. juli 2015.
Ifølge sportschef Peter Christiansen så viste Jack Duncan under træningsopholdet, at han har et stort potentiale og er en målmand, der lever op til de krav, klubben stiller på målmandsposten.
Aftalen er betinget af, at Jack Duncan består det obligatoriske lægetjek, der forventes at finde sted i Randers med udgangen af maj.