Regionalt projekt har givet øget eksport
Bent Larsen
Øgede muligheder for forretningsudvikling og eksport, større omsætning og flere medarbejdere.
Det er i hovedtræk det udbytte, som godt 50 virksomheder og ni videninstitutioner nævner i en evaluering af det regionale initiativ Midtnet.
Midtnet har siden starten i 2010 koblet virksomheder og videninstitutioner i Region Midtjylland og Shanghai sammen og gennemført 24 meget forskellige projektmodningsforløb.
De har haft fokus på områder som energi og miljø, sundhed og velfærd, fødevarer og agroindustri samt digitalisering.
Evalueringen af programmet er foretaget af COWI.