Fire år til rocker for handel med amfetamin
Dan Jensen
En HA-rocker blev i går ved Retten i Randers dømt for handel med amfetamin.
Manden, der er 38 år, fik fire års fængsel for handel med godt to kilo amfetamin.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Sagen er efterforsket af Task Force Vest, og den 38-årige er ikke den eneste dømte i den pågældende sag. I efteråret 2014 blev også en række medlemmer af HA-støttegruppen Devils Choice dømt i sagen.
Den 38-årige modtog dommen.