Fortsæt til indhold

Ruder knust flere steder

Politiet har noteret to hærværksepisoder det seneste halve døgn

Arkiv
Louise Ritter

Der er ingen spor af tyveri, og derfor kategoriserer politiet to hændelser som hærværk.
Den første fandt sted tirsdag aften lidt efter kl. 21.00, hvor flere ruder til en lejlighed på Isbjørnevej blev knust. Politiet kan onsdag morgen ikke oplyse hvorledes ruderne blev knust.
Kort efter midnat var den så gal på Strandby Kirkevej. Her blev en mursten kastet mod en varebil, der både blev ridset og fik knust bagruden.
På Murervej var der til gengæld intet hærværk, men derimod tyveri. Mellem kl. 16.00 tirsdag og onsdag morgen kl. 07.30 er nummerpladerne forsvundet fra en parkeret varebil. Pladerne bærer registreringsnummer AH 32 713.