Østjyllands Politi efterforsker sag om forhånelser og trusler på Facebook
Bent Larsen
Østjyllands Politi modtog i januar en henvendelse fra en kvinde, der ønskede at anmelde en række forhold om blandt andet truende og forhånende kommentarer fremsat på Facebook.
Anmeldelsen har nu været til vurdering hos politiets jurister i forhold til en eventuel overtrædelse af straffelovens § 136, der handler om tilskyndelse til forbrydelse og § 266B, den såkaldte racisme-paragraf.
Vurdering har ført til, at der nu er iværksat en efterforskning omkring flere end 40 af de omtalte kommentarer.
Nu går man i gang med at foretage identificering og afhøring af de personer, der står bag opslagene og kommentarerne på Facebook.