Vi kan ikke forbyde konkurrence
Alt foregår efter reglerne - men vi kan ikke forbyde konkurrence, siger Frode Sørensen
Den 15. juni skal teknik- og miljøudvalget tager stilling til om, man ønsker en dagligvarebutik på B.S. Ingemannsvej i Sønderborg.
"Vi har ikke diskuteret sagen politisk endnu. På mødet skal vi tage stilling til, hvad vi ønsker, og i sidste bliver det nok byrådet, der skal afgøre sagen," siger Frode Sørensen (A), formand for teknik- og miljøudvalget.
Han henviser til, at der er udarbejde en analyse, der bl.a. omhandler udbudet af dagligvarebutikker i Sønderborg.
"Den analyse viser, at der er behov for en dagligvarebutik i den del af byen," siger Frode Sørensen, der udtrykker forståelse for André og Lone Pickardts situation. Parret ejer Min Købmand, der ligger lige på den anden side af krydset i forhold til den måske kommende dagligvarebutik.
"Jeg kan da godt forstå, at han er urolig. Det ville jeg også være i den situation, men vi ikke forbyde konkurrence. Jeg vil gerne love, at alt kommer til at foregå efter bogen," siger Frode Sørensen.
Lone og André Pickardt har udtrykt bekymring for, at kommunen lader Rema 1000 få let adgang til at bygge et nyt supermarked mod, at kommunen kan overtage en grund, der ejes af Rema 1000, til parkeringspladser tæt ved Skansen.
"Det er ingen hemmelighed, at vi gerne vil sikre flere p-pladser ved Skansen," fortæller Frode Sørensen, der dog afviser en byttehandel:
"Grunden på B.S. Ingemanns Vej i givet fald vil blive solgt efter reglerne om offentligt udbud, så alle kan byde ind."