Randers Regnskov kører med underskud for andet år i træk
Henriette Klausen
Randers Regnskov kører med underskud for andet år i træk.
Regnskabet for 2014 viser et underskud på 1.666.000 kroner, mens underskuddet året før var lidt mindre, nemlig på 1.412.000 kroner.
Underskuddet skyldes bl.a. et fald i entreindtægterne, hvor det milde vejr i både 2013 og 2014 har haft negativ påvirkning på omsætningen i begge år.
Derfor har Regnskoven gennemført omfattende besparelser, blandt andet på personaleområdet, men de ventes først at slå igennem i år.
Randers Regnskov modtog sidste år knap 1,1 million kroner i driftstilskud fra Randers Kommune.