Fortsæt til indhold

Jens Peter Taulborg Madsen fundet død

Efter at have været efterlyst i mere end syv måneder, er den forsvundne vardenser fundet død

Arkiv
Af Kim Schou

Den 53-årige Jens Peter Taulborg Madsen, som forsvandt fra sit hjem den 12. oktober sidste år, er fundet død.
Lørdag fik familien vished. Det oplyser hans søn på sin Facebookside. Det var en hollandsk turist, som fandt et lig i Kærgård Plantage mellem Vejers og Henne vest for Varde. Syd- og Sønderjyllands Politi formoder, at der er tale om den 53-årige Peter Taulborg Madsen. Han forsvandt den 12. oktober 2014 fra sit hjem i Varde i nedtrykt sindstilstand og blev omfattende eftersøgt af politiet samt senere af frivillige, men uden held.
Da liget har været så længe i det fri, har det ikke umiddelbart været muligt endeligt at identificere det. Syd- og Sønderjyllands Politi formoder, at det vil ske i løbet af nogle dage. Men omstændighederne ved fundet tyder på, at det kan være Peter Taulborg Madsen. Blandt andet blev han fundet ved siden af sin cykel.
Der er intet, der tyder på, at der er foregået noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldet.
Bisættelse bliver enten på fredag eller lørdag.