Fortsæt til indhold

Tre unge østjyder rejst til Syrien

Arkiv
Bent Larsen

Tre unge fra Østjylland er i februar angiveligt rejst til Syrien. Det skriver Jyllands-Posten.
Der er tale om to kvinder på 21 år og en mand på 23 år, oplyser Østjyllands Politi.
Ifølge politiet har den 23-årige mand tidligere forsøgt at rejse til Syrien, dog uden at komme ind i landet. Den unge mand er taget af sted sammen med den ene af de to kvinder på 21 år, og de to menes at have tilknytning til den omstridte Grimhøjmoské.
Den anden 21-årige kvinde, der menes at være rejst til Syrien, er ifølge Jyllands-Postens oplysninger fra Grenaa og stammer fra Tjetjenien i Kaukasus.
Den 21-årige kvinde gik på Sprogcenter Randers og var i skole sidste gang fredag den 27. februar, oplyser forstander Bente Gaul.