Fortsæt til indhold

Martin Roald-Arbøl runder de 60 år

Næste onsdag den 28. oktober fylder en væsentlig aktør i det lokale sportsliv rundt

Arkiv
Arkiv

- Det er tilfredsstillende at arbejde med at udvikle tingene og gøre noget. Specielt der hvor jeg kunne forme udviklingen og opnå nogle resultater, sagde han. Martin Roald-Arbøl er uddannet folkeskolelærer og har det meste af sit arbejdsliv arbejdet på folkeskoler i Hvidovre. Heriblandt Enghøjskolen og nu Engstrandskolen, hvor han fungerer som matematikvejleder og desuden er tillidsmand. Han er desuden næstformand i Hvidovre Lærerforening. Det er dog ikke kun arbejdsmæssigt at Martin Roald-Arbøl er kendt for sit engagement. I sportslivet har han desuden lagt en ikke uvæsentlig indsats igennem årene. Siden 1970 har han været aktiv i den lokale atletikklub, hvor han igennem tre perioder har været formand - og fortsat er det. Det var Martin Roald-Arbøl, der stod for fusionen mellem de to atletikklubber i Hvidovre i 1997. - Noget af det jeg allerede tidligt stillede som et mål, var at Hvidovres to atletikklubber, HIF og HAK, blev slået sammen. Det lykkedes i 1997, på et tidspunkt hvor det faktisk gik ned af bakke for begge klubber, fortæller han. Ud af det kom der Hvidovre Atletik & Motion, som nu er en af landets absolut bedste atletikklubber, siger han. Martin Roald-Arbøl har dog ikke udelukkende holdt sig til de lokale engagementer. Ud over det frivillige arbejde i Hvidovre Atletik & Motion har han været formand for Dansk Atletik Forbund (DAF) fra 2004-2008. Han har dertil været DAF’s generalsekretær i perioden fra 1988-2004, i perioden fra 1988-1998 som fuldtidsansat i forbundet. Dertil er han æresmedlem i både HIF og Hvidovre Atletik & Motion. Privat er Martin Roald-Arbøl gift med Vibeke Dall og sammen har de sønnen Mikkel. Fødselsdagen på næste onsdag fejres privat med venner og kolleger. key