Kandidater til TurismeVækstprisen efterlyses
Bent Larsen
Til november skal TurismeVækstprisen fra Region Midtjylland uddeles for fjerde gang, og fra i dag kan alle indstille midtjyske turismeaktører som kandidater til at modtage prisen.
TurismeVÆKSTprisen er tredelt og består af en hovedpris og to temapriser. Hovedprisen ledsages af 75.000 kroner samt en bronzeskulptur udført af den midtjyske kunstner Thomas Andersson.
Temapriserne ledsages hver af 25.000 kroner og er denne gang dedikeret til arbejdet med de ”digitale aktiviteter som værktøj til vækst” samt ”samspil på tværs, som styrker og inddrager den lokale identitet”.