Skudepisode på landejendom nær Hammel
Bent Larsen
Kort før klokken et i nat måtte Østjyllands Politi og en ambulance rykke ud til skyderi på en landejendom i Sall nær Hammel.
En mand i slutningen af 40'erne var blev ramt af hagl fra et jagtgevær i begge fødder. Politiet har i forbindelse med skyderiet anholdt en mand der er først i 40'erne, og han sigtes for forsøg på manddrab.
De to mænd kender hinanden, men politiet ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse nærmere om deres relation, kun at de ikke er i familie.
Den anholdte mand vil blive afhørt, hvorefter han efter al sandsynlighed vil blive fremstillet i grundlovsforhør.