Fortsæt til indhold

Tyve tømmer campingplads for dyre Weber Grills

Arkiv
Claus Mokvist

Natten til i går har campingpladsen Randers City Camping på Hedevej ved Fladbro Skov, haft ubudne gæster, med stor interesse for grill-mad.
Tirsdag opdagede lejrchef Palle Andersen, at tyve havde klippet hul i campingpladsens hegn. Tyvene er brudt ind i flere fortelte på mange af pladsens fastliggende campingvogne.
Ifølge lejrchefen er tyvene gået målrettet efter nye og dyre grill og gasflasker. For eksempel dyre Weber Grills.
Ifølge Østjyllands Politi er tyverierne sket mellem søndag eftermiddag og og tirsdag morgen.
Lejrchef Palle Andersen oplyser, at campingpladsen aldrig tidligere har oplevet den slags.