Byrådet drøfter Den Blå Bro
Dan Jensen
Når Randers Byråd holder møde i dag ventes politikerne blandt andet at vedtage en tiltrængt renovering af Den blå Bro i Randers.
Den eksisterende træbelægning er efterhånden meget angrebet af råd og derfor ligger en stor del af plankerne løse og kan ikke holdes forsvarligt fastgjort.
Samtidigt er der ofte glat på broen, da der dannes alger og mos på træbelægningen og træet ikke har en skridsikring på overfladen.
Forvaltningen foreslår nu, at der vælges en skridsikker og langtidsholdbar løsning i kunststof og stål.
Prisen bliver halvanden million kroner.
En totalrenovering af hele broen inkl. de bærende konstruktioner forventes at koste ca. 9 mio. kr. En sådan renovering vil ifølge forvaltningen være påkrævet indenfor 5-10 år.