Kamp til det sidste for Langå Juniorklub
Dan Jensen
Lige til det sidste blev der gjort forsøg på at redde Langå Juniorklub, da sagen i går blev behandlet i Randers Byråd.
To ændringsforslag fra Det Radikale Venstre blev nedstemt.
Det første gik ganske enkelt på ikke at nedlægge klubben, men det blev forkastet med seks stemmer for og 23 stemmer imod. To undlod at stemme.
Det andet forslag gik på at Langå Juniorklub fortsætter frem til 30. september og fremefter, hvis der inden 20. september er tilmeldt minimum 40 elever.
Men det blev nedstemt med samme stemmefordeling, hvorefter lukningen var en realitet.