Helhedsplaner snart på plads for Rønde og Hornslet
Claus Mokvist
Syddjurs Kommune skal snart vedtage fremtidens helhedsplan for to af kommunens større byer, Rønde og Hornslet.
Planerne skal være med til at fastlægge fremtidens udvikling i de to byer.
Hornslet har især haft fokus på byudvikling og lokale trafikforhold. Blandt andet forbedret trafiksikkerhed på Rosenholmvej.
I Rønde har der været fokus på handel og uddannelse. Men også grøn udvikling, med Rønde som port til Nationalparken på Mols.
De endelige helhedsplaner for både Rønde og Hornslet er nu indstillet til godkendelse i både økonomiudvalget og Byrådet i Syddjurs.