41-årig fængslet efter skud
Dan Jensen
Politiet har en formodning om, at det var gamle stridigheder, muligvis omkring en kvinde, der i nat førte til, at en 48-årig mand blev skudt i begge fødder med et jagtgevær.
Skyderiet fandt sted ved et-tiden i nat på en landejendom i Sall nær Hammel.
Umiddelbart efter kunne man anholde den formodede gerningsmand på 41 år. Han er sigtet for drabsforsøg og blev i dag ved retten i Randers fængslet for fire uger.
Den sårede mand er blevet behandlet for sine skader på hospitalet.