Merforbrug på Familieområdet skal ned
Henriette Klausen
Familieområdet i Randers forventer at bruge mellem 10 og 12 millioner kroner mere i år end forventet.
Det store merforbrug skyldes tomme pladser på kommunens egne tilbud, kombineret med en stigning i antallet af anbringelser og generelt højere priser på anbringelser.
Afdelingen har lavet en handlingsplan, der skal bringe merforbruget ned. Planen har været i høring i kommunen, men vækker panderynker.
Høringssvarene viser bekymring for konsekvenserne af en økonomisk opbremsning og for konsekvensen for de berørte børn.