Fortsæt til indhold

Fire landsbyer danner lokalt fællesråd

Arkiv
Bent Larsen

Landsbyerne Laurbjerg, Bøstrup, Granslev og Houlbjerg har sammen dannet et nyt lokalt fællesråd.
Formålet er at styrke fællesskabet, øge deltagelsen ved de lokale arrangementer, skabe en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer og i det hele taget få synliggjort områdets kvaliteter.
Det nye samarbejde er etableret på baggrund af et oplæg fra Fursundegnen i Skive Kommune om at opbygge og fastholde et samarbejde på tværs af sognegrænserne.
Fællesrådet mødes igen 7. april 2015. Initiativet er støttet af Favrskov Kommune og ”Gentænk Landsbyen” - et projekt under Aarhus som kulturhovedstad i 2017, hvor Favrskov Kommune er tovholder.