Fortsæt til indhold

Regulering af råger i forårsmånederne

Arkiv
Dan Jensen

Haslund, Romalt og Paderup i Randers Kommune har gennem flere år huset tre mindre rågekolonier, som har medført støjgener for naboerne.
Derfor har kommunen søgt og fået tilladelse af Naturstyrelsen til på forsøgsbasis at regulere de voksne råger.
Reguleringen udføres af frivillige jægere fra den lokale ”Kronjyllands Jagtforening”, og myndighederne har
godkendt, at der kan benyttes traditionelle krudtdrevne haglgeværer. Derfor kan naboerne forvente enkelte skud til og med maj måned.
Reguleringen kører som et treårigt forsøg. Herefter vil det blive vurderet, om metoden kan anvendes i forhold til andre kolonier.