Østjydsk Bank mangler 132 millioner
Claus Mokvist
Østjydsk Bank i Mariager kæmper for overlevelse. Det skriver Berlingske Business.
En inspektionsrapport fra Finanstilsynet, fastslår at banken mangler 132 millioner kroner, for at leve op til lovens minimumskrav for egenkapital.
Men at Østjydsk Bank mangler et trecifret millionbeløb, kan ikke umiddelbart læses i regnskabet.
Bankdirektør Max Hovedskov beklager overfor Berlingske Business, at dette ikke fremgår tydeligt nok.
Banken i Mariager er allerede underlagt en række skrappe krav fra Finanstilsynet.