Buskøreplanen klar til endelig godkendelse
Bent Larsen
Midttrafiks forslag til køreplan 2015/2016 har været i offentlig høring i perioden 19. januar - 2. februar.
Der er i køreplanen, i forhold til sidste års køreplan, udelukkende foretaget ændringer og justeringer for at imødekomme forslaget om ny skolestruktur, og den har derfor ikke været i særskilt høring ved Ældreråd og Handicapråd.
Der er i høringsperioden indkommet 80 høringssvar.
Miljø- og teknikudvalget behandler forslaget i dag, og her indstilles forslaget til godkendelse med mindre ændringer, herunder ændret linjeføring af rute 13.