Danmark rundt i kajak
Eventyret starter i din egen baghave - foredrag tirsdag den 3. november kl. 19.30 i Medborgersalen
I dette foredrag skal vi høre om hans tur Danmark Rundt i Kajak i 2010, den hårdeste isvinter i 23 år. En ekspedition i Danmark om vinteren for at opleve Danmarks natur, og dyreliv på en anden årstid, og prøve sig selv af, og blive den første, der klarer turen om vinteren. Ideen var at vise at eventyret ligger lige uden for døren, man behøver ikke altid tage langt væk. Selv et ekstremt eventyr kan ligge lige uden for døren og vente. En fantastisk tur, som tager en anden drejning, da det bliver den hårdeste vinter i 23 år. Hør hele historien om kampen mod Vesterhavet og isen fortalt på en hudløs ærlig og fængende måde, med den gode historie i fokus krydret med masser af billeder, video og musik. Glæd dig til at opleve Danmark på en helt ny måde. Erik fortæller om, hvordan turen blev til og om forberedelserne til turen. Turen starter den 28. december 2009 ved Vidåsluse nær Rømø og tager dig rundt om Danmark. Op langs det storslåede og krævende Vesterhav, hvor havet bestemmer alt. De første snestorme sætter ind. Da Skagen rundes efter 23 dage, tror jeg det værste er ovre, men en ny medspiller og modspiller melder sin ankomst, isen. Oplev hvordan det er at kæmpe mod isen 4 til 5 km ude på havet at slå telt op og overnatte 2,5 km ude på isen. Kampen forsætter ned til Grenå, hvor jeg krydser til Sj. Odde efter 34 km i åbent hav. Herfra går turen rundt om Sjælland, Møn, Falster, Lolland, Langeland, Ærø, til Flensborg Fjord, hvor turen afsluttes efter næsten 1300 km og 49 dage. Men undervejs, kommer flere uventede oplevelser, i medgang og modgang. Det lykkedes at blive den første til at klare turen rundt om Danmark i kajak om vinteren, men det blev noget af en tur, da isvinteren kom. Men sikken en oplevelse! En tur, der viser hvor fantastisk et land vi har, og hvor stor gæstfrihed og åbenhed jeg mødte på min tur. Oplev turen helt tæt på, med levende fortællinger, suppleret med billeder, video, musik. Et Danmark som få har oplevet. Glæd dig til et medrivende foredrag tirsdag den 3. november kl. 19.30 i Hvidovre Medborgersal, Hvidovrevej 280. Billetter à kr. 50 + billetgebyr kr. 20 kan købes på billetlugen.dk eller på bibliotekerne i Hvidovre. Arr.: Hvidovre Kulturråd