Fire-fem mænd i slagsmål med baseballbat
Bent Larsen
Politiet måtte i nat ved et-tiden nat rykke ud til et større slagsmål på Knudstrupvej ved Granslev nær Laurbjerg.
Her var fire-fem mænd gået amok og tævede løs på hinanden med baseball-køller.
Politiet har anholdt fire personer. De bliver afhørt i formiddag og så afgør politiet om de skal fremstilles i grundlovsforhør.
Årsagen til det voldsomme slagsmål, kan Østjyllands Politi endnu ikke sige noget om.