Blomsterbutik udsat for tricktyveri
Henriette Klausen
En blomsterforretning på Viborgvej i Randers var i går eftermiddag udsat for tricktyveri.
To østeuropæere, en mand og en kvinde kom ind i butikken og spurgte den ene ekspedient, om denne kunne følge med udenfor og hjælpe.
Manden blev i butikken, og en anden ekspedient kom til.
Også denne ekspedient blev så også bedt om at hjælpe kvinden udenfor.
Hun sagde så at hun ville vente med at købe noget og da ekspedienten kom ind til kassen, så hun at der var stjålet penge fra kasseapparatet.
Parret beskrives som værende mellem 35 og 40 år med sort hår og velklædte.
Parret havde en pige på omkring 7 år med.