Fortsæt til indhold

2,7 mio. kr. til bedre trafik ved skolerne

Arkiv
Dan Jensen

Randers Byråd bevilgede i går penge til en række trafikale forbedringer ved tre skoler, nemlig Kristrup Skole, Søndermarkskolen og Vestervangsskolen.
Skolevejsprojekterne har til formål at skabe trygge forhold for børnene, når de færdes til skole på egen hånd, kører med bus eller kommer i bil til skolerne.
Projekterne løber til sammen op i 2,7 mio. kr. hvoraf de 2 mio. kr. forventes at blive brugt i år.
26 af byrådets medlemmer stemte for. Fire medlemmer, Beboerlisten og Det Radikale Venstre, undlod at stemme.