Brandinggruppe vil charmere aalborgenserne
Bent Larsen
Ildsjælene fra markedsføringsgruppen NOGET for livet gentager nu succesen med uddeling af goodie bags til udebaneafsnittet, når de Hobro IK på mandag spiller hjemmekamp på DS Arena i Hobro.
Formålet med at uddele de mange goodie bags, og med alle de andre tiltag brandinggruppen står bag, er helt klart; Der skal flytte flere til Mariagerfjord.
Derfor er det nok heller ikke helt tilfældigt, at netop mandagens kamp er valgt til eventen. Modstanderen er nemlig AaB fra Aalborg, og potentialet for at hente tilflyttere er dermed optimale.
De seneste tal for til- og fraflytning viser da også, at de mange tiltage har haft en virkning. Befolkningstallet er nemlig steget.