Kristrup skole moderniseres for 10 millioner
Bent Larsen
Over de næste par år skal Kristrup Skole moderniseres for over 10 mio. kr. Fokus vil være på at få moderniseret fag- og klasselokaler og arbejdet ventes at starte inden sommerferien.
Fra det kommende skoleår vil Kristrup Skole være en 0. – 6. klasses skole med et forventet elevtal på 669 ifølge den seneste prognose.
Selv om skolens overbygningselever fremover skal gå på Tirsdalens Skole, så er der alligevel tale om en forventet stigning i antal elever på cirka 160, fortæller konstitueret skoleleder Morten Jakobsen.