Fortsæt til indhold

Buskort til elever langs Dråbyvej

Arkiv
Dan Jensen

Forældre til skolebørn bosiddende langs Dråbyvej i Ebeltoft har påpeget at de ikke har samme muligheder for vederlagsfri skoletransport som øvrige elever.
Forældrene gør opmærksom på at deres børn en stor del af tiden kan cykle til skole, men at vejen er for farlig specielt de ”mørke måneder” af året.

Da det er busrute 351 der kører på ruten er kørslen underlagt betaling.
Sagen blev behandlet i Syddjurs Byråd i går, og her blev det godkendt at der bevilges klippekort til skolekørsel for eleverne fra og med næste skoleår.