Optimering af bybuskørsel koster mere end forventet.
Henriette Klausen
Bybuskørslen i Grenaa skal optimeres.
Det skal foregå med flere afgange, som vil give timedrift til blandt andet Sundhedshuset.
Det blev oprindeligt beregnet til at koste 625.000 kroner årligt, men det har vist sig at blive noget dyrere.
Der er opstillet tre forskellige forslag, og miljø- og teknikudvalget anbefaler, at kommunalbestyrelsen vælger forslag 3.
Det omfatter fire ekstra ture på rute 2 og 3, samtidig med en ruteudvidelse, så der bliver betjening af Digterparken, samt timedrift til Sundhedshuset.
Løsningen koster godt 910.000 kroner.