Fortsæt til indhold

Tyv kørte væk med rød truck fyldt med havemaskiner

Arkiv
Jeppe Rafn

Der er blevet stjålet en truck og haveredskaber for mange tusinde kroner i et værksted på Jernbanegade i Vejle ved Vor Frelsers Kirke. Indbruddet er sket i fuldt dagslys indenfor en time i tidsrummet onsdag den 18. marts klokken 15.30 - 16.30.
Indbrudstyvene har knust en rude og har dermed kunnet komme ind og åbne en port indefra, oplyser Vejle Lokalpoliti.
Inde fra værkstedet er der stjålet en rød truck med lad, hvorpå der stod to havefræsere (en rød og gul), en rød kompressor, en ukrudtsbrænder, en kantskærer og diverse andet håndværktøj.