Fortsæt til indhold

51-årig fængslet efter knivstik under Matador-spil

Arkiv
Bent Larsen

En 51-årig mand blev i går varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør ved retten i Randers, sigtet for grov vold.
Ifølge sigtelsen stak han tirsdag aften en 55-årig mand i maven med en kniv. Den 55-årige blev indlagt på hospitalet, men han meldes uden for livsfare. Overfaldet skete på den 51-åriges bopæl på Nørreskovvej i Hinnerup.
Baggrunden for knivstikkeriet skulle angiveligt være noget så banalt, som uoverensstemmelser i forbindelse med et spil Matador.