Fortsæt til indhold

Fjerde mulighed for ny lufthavn

Arkiv
Dan Jensen

Sidste år satte et flertal af byrådspolitikerne i Aarhus en analyse i gang for at finde mulige placeringer som alternativ til Aarhus Lufthavn i Tirstrup.
Thomasminde, Flensted ved Låsby og en citylufthavn på Aarhus Havn, lød de tre bud med mulighed for en fjerde. Den er siden blevet tilføjet, så borgerne i Nr. Vissing ved Låsby nu også skal forberede sig på, at der – måske – kan dumpe en lufthavn ned i lokalområdet på et tidspunkt, skriver JP Aarhus.
Med Nr. Vissing er to af de fire lokationer placeret i Skanderborg Kommune, så det i sidste ende kan blive politikerne i Skanderborg, der skal afgøre lufthavnens fremtid.