75-årig udsat for tricktyveri
Dan Jensen
En 75-årig kvinde blev i går udsat for tricktyveri i Vestergade i Randers.
Kvinden havde handlet i Rema, hvorefter hun ifølge politiet gik på restaurant.
Her ankom to mænd og en kvinde, som havde stået bag den 75-årige, da hun betalte for sine varer i dagligvarebutikken. De faldt i snak med den 75-årige, og kvinden var anmasende og ville kramme den ældre kvinde.
Efterfølgende blev det konstateret, at den 75-åriges dankort var stjålet og misbrugt.
De tre gerningsmænd talte engelsk og eventuelle vidner bedes kontakte politiet på 114.