Kommune og region mødtes
Henriette Klausen
I går mødtes politikere i Syddjurs Kommune med formand for regionsrådet Bent Hansen.
Det skete for at drøfte, hvordan et stort opgavepres kan løses i sammenhæng mellem regionen og Syddjurs Kommune, samt konsekvenserne af regionens spareplan.
Alle parter var enige om, at et tæt sammenspil mellem region og kommune er afgørende.
De seneste år er antallet af sengedage på sygehusene faldet og samtidig er den kommunale sundhedsopgave vokset.
Ifølge borgmester Claus Wistoft, så er det bydende nødvendigt at blive endnu bedre til at samarbejde og kommunikere på tværs for fortsat at sikre den gode service.