Protester mod skoletrafik på Facebook
Dan Jensen
Der er kommet et øget trafikpres på skolerne i Randers Kommune.
Med den ny skolestruktur er flere børn samlet på færre skoler, og det er en udfordring særligt om morgenen, når trafikken skal afvikles.
På Facebook-siden Vestervangsskoletrafik har foreløbig 160 forældre ytret deres utilfredshed med forholdene ved kommunes største folkeskole. Siden samler underskrifter med henblik på at at fortælle politikkerne i Randers Kommune, at der ønskes en omgående løsning på de trafikale problemer ved Vestervangsskolen.
- Selv skolebussen kommer for sent, fordi den ikke har en chance for at nå frem til tiden, fremgår det af en kommentar.
Randers Kommune har iværksat en række tiltag, der skal forbedre trafikforholdene ved blandt andet Vestervangsskolen.